Gå til hovedindhold

Montagen

Montagen er et arbejdsfællesskab for dig der er fiks på fingrene. Vi er et lærerigt sted hvor man kan udvikle sine faglige kompetencer i trygge rammer og man har mulighed for at skabe gode relationer, øget arbejdsglæde og øget livskvalitet. Værkstedet er også springbræt til interne og eksterne praktikker samt klapjob.

05. okt. 2023
Anonym medarbejder ved maskine i Montagen

Indhold

    Opgaver i Montagen

    Opgaverne varierer fra de mere simple og overskuelige til de mere vanskelige – vi finder sammen de rigtige til dig. Bredden i opgaverne betyder, at vi kan tage hensyn til dine ønsker og behov og sikre, at du får gode udviklingsmuligheder. Vores værksted er indrettet, så du kan arbejde sikkert med maskinerne. 

    I Montagen har vi et godt kammeratskab med værkstedshumor, og vi arbejder også sammen med de andre værksteder fra den beskyttede beskæftigelse.

    Montagen
    • vi mærker om/pakker diverse produkter til detailhandlen fx serpentiner/flag og servietter. 
    • vi samler/monterer/pakker musefælder i træ.
    • vi samler/monterer kufferter til iPads/pc
    • vi  samler/monterer/nitter koblinger til landbrug/industri
    • vi udstanser/klipper bladvendere

    Produktion til både firmaer og private kunder

    Det er sjovt at være med fra start til slut, når tingene går ud af døren til levering. Montagen laver opgaver for både private kunder og firmaer og for Næstved Kommune. Vi har også en egenproduktion som fx de flotte udendørs kobberlysestager, som vi producerer med salg for øje.

    Billede af Montagens arbejde med at lave citat plakater

    Herudover har vi chaufføropgaver – afhentning og udbringning af varer, lagerarbejde/oprydning med bl.a. løftevogne og truck. Vi har også et lysstøberi, hvor vi producerer udendørslys, som vi sælger ved fx dørsalg og på forskellige markeder.