Stoffrit værested Kornbakken

Kornbakken er et stoffrit værested for personer over 18 år, der er blevet et stofmisbrug kvit, og som har et ønske om at forsætte livet uden tilbagefald til stofferne. Der er plads til hyggeligt socialt samvær og aktiviteter, ligesom der er tilbud om støtte til at oprette eller genoprette kontakten til uddannelse, arbejdsmarked og stoffrit netværk.

Kornbakken er et uvisiteret værested, hvilket vil sige, at man er velkommen til at komme og tage del i fællesskabet uden at have lavet en aftale på forhånd. Da Kornbakken er et stoffrit værested, må man ikke have indtaget hverken alkohol eller stoffer inden for de sidste 24 timer før et besøg. Al lægeordineret medicin er tilladt pånær metadon.

Værestedet har til huse i en gammel villa på Kornbakken 6 i Næstved, hvor der blandt andet er mulighed for at se TV, spille Nintendo, Wii og PlayStation, spille brætspil, bruge husets PC, læse bøger fra husets lille bogsamling, samt få NADA-akupunktur og massage. I kælderen er der mulighed for tøjvask og tørring for et symbolsk beløb og Kornbakken har også et lille værkssted, hvor man fx kan reparere sin cykel mv. Om tirsdagen er der fællesspisning, hvor det er Kornbakkens brugere, der tilbereder måltidet.

Åbningstider


Uge 22 – 26 vil der være åbent mandag kl. 14.00 – 19.00 og onsdag kl. 9.00 – 13.00

Uge 27 og frem vil der være åbent mandag kl. 14.00 – 19.00 samt onsdag og fredag kl. 9.00 – 13.00

Det er fortsat med udgangspunkt i forsamlingsforbuddet om max 10 personer på matriklen.

Hilsen personalet på Kornbakken

Mandag: Lukket

Tirsdag: kl. 13-20 (Der er brugermøde og fællesspisning om tirsdagen)

Onsdag: kl. 09-13

Torsdag: kl. 09-16 (Ture ud af huset planlægges på torsdage)

Fredag: kl. 09-13

Bemærk: Huset er desværre ikke handicapvenligt, da det har mange trapper.


Kontakt

Kornbakken 6
4700 Næstved

Mobiltelefon: 2545 0582
Telefon: 5588 1249


Find vej


Del siden